Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogiske aktiviteter med fokus på faglig indsigt og kendskab til dit barn

Fordybelsesgruppe giver dit barn særlig mulighed for fordybelse i netop det som er vigtigt for dit barn

De ældste børn i vuggestuen deltager på skift en dag om ugen i fordybelsesgruppe. Dit barn vil sammen med 5 andre børn have en fast ugedag som fordybelsesdag.

Sammensætningen af børn i fordybelsesgruppen tager hensyn til relationer, interesser og udviklingsbehov. Kontaktpædagogerne er i tæt samarbejde med pædagogisk personale i fordybelsesgruppen.

Aktiviteterne i fordybelsesgruppen er tilrettelagt efter den enkelte gruppes behov og kan for eksempel være udeliv, sansemotorik, sproggruppe, sang og musik.

 

Udelivet sker hver dag i både i planlagte og impulsive aktiviteter

Udeliv giver dit barn særlig mulighed for at opleve naturen, årstidernes skifte og få frisk luft til hjernen.

En snegl i skoven, en vandpyt på vejen eller at se en grøntsag spire og gro, er alle sammen naturoplevelser som dit barn får i vuggestuen. Udelivet kan være stort og småt, men opleves altid i nærvær med andre.

Engagerede voksne præsenterer dit barn for naturoplevelser i plantekasser, på legepladsen og i nærmiljøet. Dit barn introduceres for tanke og handling om bæredygtighed og genbrug.

 

Børneyoga styrker dit barn fysisk og psykiske udvikling

Vi tilbyder børneyoga og yogaaktiviteter i forskellige forløb til alle børn.

Dit barns udvikling styrkes gennem yoga, fordi yoga støtter:

  • Bevægeglæde og kropsbevidsthed
  • Fleksibilitet og motoriske kompetencer
  • Koncentration og hukommelse
  • Leg og kreativitet
  • Sprog
  • Positivt selvbillede og åndedræt
  • Evnen til at slappe af og håndtere stress i hverdagen

 

Madværksted er mere end en køkkenaktivitet for dit barn

Dit barns sanser stimuleres og i samspil med voksne lærer og udvikler dit barn sig gennem aktiviteter med råvarer og mad. Vi har fokus på:

  • Gentagelser og genkendelighed
  • Sprog, dialog og ordforråd
  • Brug af fin/grovmotorik
  • Vente-i-kø og udvidelse af egne grænser
  • Hygiejne
  • Sociale relationer og fællesskab
  • Personligt ejerskab og ansvar
  • Spejling

 

Sprog udvikler sig hver dag – hele tiden

Vi arbejder altid med sprogudvikling. Det gør vi blandt andet ved:

  • At sætte ord på dit barns følelser, handlinger og initiativer
  • At gentage hvad dit barn siger eller prøver at sige
  • At have sang kufferter med ting dit barn forbinder med en sang
  • At have dialogisk læsning som er en højtlæsning hvor dit barn er aktiv
  • At indrette vores grupperum i flere små rum som inspirerer og inviterer til sprog og sprogudvikling. 

Vi sprogtester ikke dit barn i vuggestuen, men snakker gerne med jer hvis I er i tvivl om jeres barns sprog. Vi snakker også med jer, hvis vi oplever udfordringer ved dit barns sprogudvikling. 

 

Musik og sang styrker dit barns udvikling på mange områder

Positive gevinster ved musik og sang:

  • Dit barn lærer flere ord og har muligheder for at udvikle ordforråd ved at lytte og gentage samme sang igen og igen.
  • Dit barn oplever fællesskabsfølelse og venskaber i gruppen styrkes.
  • Dit barn motiveres til at bevæge sig til musik ved at klappe, danse og hoppe.
  • Dit barns sanser og opmærksomhed skærpes.
  • Dit barns kreativitet og koncentration udvikles.
  • Dit barn føler glæde.